historien

Om copenhagen drummers

Her kan du læse historien om Copenhagen Drummers – fra rødderne i Den Kongelige Livgardes Tambourkorps til landsdækkende tv-shows, internationale scener og tusindvis af solgte billetter.

 

Fra Livgardens Tambourkorps til spektakulære trommeshows

Grundstenene til Copenhagen Drummers blev lagt under vores tid som konstabler i Den Kongelige Livgardes Tambourkorps – en verden fyldt med traditioner og stramme rammer. Med faste regler for trommestil og udførsel havde vi et brændende behov for at udfolde alle de idéer og skæve tanker, vi bar rundt på. Det blev starten på Copenhagen Drummers – et frirum for idéer og skæve tanker til hvordan trommespillet kunne gøres endnu sjovere og vildere. 

 

Vindere af Denmark’s Got Talent i 2010

I 2010 trådte Copenhagen Drummers første gang frem i rampelyset, da vi som vindere af Denmark’s Got Talent introducerede Danmark for vores innovative trommeshows. Skæve idéer som at benytte vand, stiger, ild og skraldespande blev realiseret på nationalt TV, og et nyt kapitel begyndte!

 

Eurovision Song Contest 2013 – med på scenen da Danmark vandt

I 2013 stod vi side om side med Emmelie De Forest i det danske Melodi Grand Prix og sammen med Emmelie De Forest tog vi hele verden med storm, da vi vandt Eurovision 2013 og var med til at sætte Danmark på verdenskortet med en fantastisk performance!

 

Publikumsmagnet med tusindvis af solgte billetter

Siden 2014 har vi turneret med vores egne trommeshows på spillesteder over hele landet – og i dag har vi solgt flere hundrede tusinde billetter. Vores unikke shows tæller blandt andet Elements Tour, Lights On, The Grand Tour, Feel Good Tour og senest Energy Tour i 2025, som tog os rundt til 26 spillesteder i Danmark og Sverige.

 

1000+ shows for kongelige, virksomheder og festivaler

Vi har optrådt ved alt fra H.K.H. Kong Frederiks 50-års fødselsdag i Royal Arena til store festivalscener og arenashows med navne som KYGO, Two Friends, DJ Aligator og Kongsted  – samt firmaevents for nogle af landets største virksomheder såsom Mærsk, Grundfos, Novo Nordisk, Dong Energi, LEGO, Netto, Deloitte og mange flere. Med langt over 1.000 shows bag os har vi optrådt både i Danmark og internationalt – blandt andet i Frankrig, Egypten, Indien, Spanien, Tyrkiet, Norge, Sverige, Saudi-Arabien og Thailand.

 

En oplevelse du aldrig glemmer

Præcision, ensartethed og disciplin er vigtige ingredienser i showet og sammensat med passion og nysgerrighed giver vi publikum en oplevelse, der kombinerer traditionelt trommespil med meget utraditionelle værktøjer, og showet krydres med en energi og entusiasme der er andre shows overlegne! Med unikke show-konstellationer som lyd, lys og visuelle effekter giver vi publikum en unik oplevelse!

kontakt os

Har du spørgsmål? Fang os her...

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies for at give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og bruges til funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, samt til at hjælpe os med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.

Nødvendige

Nødvendige cookies skal altid være aktiveret, så vi kan gemme dine præferencer for cookieindstillinger.

Analyse

Denne hjemmeside bruger cookies til at indsamle anonyme oplysninger, såsom antallet af besøgende på hjemmesiden og hvilke sider der er mest populære.

Ved at holde disse cookies aktiveret hjælper du os med at forbedre vores hjemmeside.

Marketing

Denne hjemmeside bruger marketing-cookies til at vise dig relevant indhold og målrettede annoncer. Cookies kan bruges af os og vores samarbejdspartnere til at spore din adfærd på tværs af websites og måle effekten af vores markedsføring.

Ved at acceptere disse cookies hjælper du os med at forbedre vores markedsføring og gøre indholdet mere relevant for dig.